Teamet bag RE-ZIP

Et stærkt team

med global rækkevidde bosat i Aarhus


Founder & CEO
Founder & CEO

Bo Bach Boddum

Bo leder kontoret og står for den daglige drift. Derudover har han fingeren på pulsen, når det kommer til business development og koordinering af projekter.

Tlf: +45 60 70 70 90
Mail: [email protected]

Co-founder & CCO
Co-founder & CCO

Thomas Fugl

Thomas har en lang erfaring fra erhvervslivet i mellemstore- og store virksomheder, nationalt såvel som internationalt. Thomas bruger sine brede vifte af erfaring til at hjælpe RE-ZIP videre på den strategiske del af rejsen.

Tlf: +45 20 34 03 14
Mail: [email protected]

Content creator
Content creator

Emilie Lind Damkjær

Emilie laver content til RE-ZIP’s sociale medier samt hjemmeside. Derudover står hun for support, så når I ringer til RE-ZIP, er det nok Emilie der er i den anden ende.

Mail: [email protected]

Sælger lars schäfer møller
Sælger

Lars Schäfer Møller

Lars er vores stjernesælger og står for onboarding af nye kunder. Det er ham, der sørger for at I får en god start med RE-ZIP.

Mail: [email protected]

Kommunikationsansvarlig
Kommunikationsansvarlig

Amalie Toft

Amalie har læst Informationsvidenskab og startede i RE-ZIP som praktikant. Hun står for den overordnede kommunikation – måde den visuelle og skriftlige.

Mail: [email protected]

Account manager
Account manager

Asger Rungborg

Asger er markedsføringsøkonom og står for samarbejdet og vedligeholdelse af relationer med eksisterende kunder.

Tlf: +45 26 22 39 65
Mail: [email protected]

SALES MANAGER
SALES CONSULTANT

Peter Rønde

Peter har mange års erfaring fra logistik og e-commerce, som han bruger hos RE-ZIP til nysalg og etablering af partnerskaber.

Mail: [email protected]

Lageransvarlig
Lageransvarlig

Uri Levi

Uri sørger for at der er styr på lageret, og for at vores cirkulære emballage bliver godt pakket og sendt afsted til vores samarbejdspartnere.

Mail: [email protected]

Order ansvarlig
Order ansvarlig

Karina Jøhnke

Når Karina ikke er på gymnasiet, pakker hun ugentligt de mange pakker med RE-ZIP emballage, der skal sendes til vores samarbejdspartnere, når de mangler opfyldning til deres eksisterende lager.

Mail: [email protected]

Kvalitetsansvarlig
Kvalitetsansvarlig

Louise Boye

Louise holder til ude på lageret, hvor hun står for de interne processer og hvordan de forskellige opgaver udføres. Hun sikrer at vores emballager altid er i den rigtige kvalitet og klar til næste forsendelse.

Mail: [email protected]

Sådan blev RE-ZIP til

Et mindre firma med store ambitioner for fremtiden

Et bedre alternativ til engangsemballage

RE-ZIP blev stiftet i 2018 med målet om at skabe et bedre alternativ til den enorme mængde engangsemballage, der forbruges af nethandlen og som både er et ufatteligt ressourcespild samt en gene hos forbrugerne, der kæmper med af komme af med det igen.

De store mængder affald genereret af en nethandel i vækst samt en bugnende skraldespand på privatadressen fik stifteren Bo Bach Boddum til at spekulere på, hvordan man kunne designe en emballage, der ikke bare skulle smides væk efter én gang….

Som ung arbejdede han med at gøre brugte papkasser rene, så de kunne blive brugt på ny, og senere som voksen arbejdede han i et af Danmarks fremmeste udviklingshuse, så løsningen virkede lige til;

Læs mere

”Emballagerne skal gentænkes og designes så de kan foldes sammen til et format der tilgodeser håndteringen af dem ude hos forbrugeren” – Bo Bach Boddum

Hvis der skulle udvikles et reelt alternativ til den traditionelle engangsemballage, så skulle der udvikles både pose og kasser. Der var allerede tidlige eksempler på hvordan den Internationale Postunion kunne bruges til at cirkulere emballager, men selv om de fleste poser kan foldes sammen så de passer i sprækken på en postkasse, så var kasse emballagen en langt større udfordring. Den skulle både være robust nok til at beskytte indholdet, samtidigt med at den skulle være så fleksibel, at den kunne foldes så meget sammen, at den passede i sprækken på en postkasse.

To års udvikling
Etablerede emballage producenter var ikke særligt interesserede i at bidrage til udviklingen af en genbrugelig forsendelses emballage, så venner og bekendte blev involveret, og efter to år med foldning af papkasser i fritiden var løsningen på plads, og da patentet var sikret, blev stillingen som Senior Projektleder i Vestas byttet ud med en tilværelse som iværksætter.

Efter en travl periode med fremstilling af de nye emballager, udvikling af software og ikke mindst jagt på forretninger, der ønskede at prøve den nye emballage, blev RE-ZIP lanceret i oktober 2018 i 10 bæredygtige webshops. De returnerede emballager blev gjort rene ude i garagen, som ligesom kontoret også var i privaten, men i august 2019 blev der lejet et lagerlokale til opbevaring og rengøring af emballager.

Én bliver til fire
Siden da er det gået stærk, og i april 2020 blev Thomas Fugl en del af ejerkredsen og i august 2020 flyttede RE-ZIP kontoret ud af privaten og ind i centrum af Aarhus, hvor teamet på nu fire mand sidder og arbejder på, at emballage fremover skal være endnu mere miljøvenligt, lettere at returnerer og ikke mindst billigere at bruge.

En tidslinje over RE-ZIPs rejse

rezip stiftelse

2018, maj: RE-ZIP bliver stiftet hjemme i garagen hos Bo

rezip kunder

2018, oktober: RE-ZIP lanceres med 10 webshops

rezip lager

2019, august: Lagerlokaler lejes og RE-ZIP får sin første medarbejder

rezip ejerkreds

2020, april: Thomas Fugl bliver co-founder

kontor i aarhus

2020, august: RE-ZIP får kontor i Aarhus

2020, november: Samarbejde indgås med DHL i Holland

2021, juli: Planetary Impact Ventures investerer i RE-ZIP

2021, september: RE-ZIP appen lanceres

2021, november: Pilotprojekt lanceres i Østrig med Intersport, DM og Thalia Buche

2021, december: RE-ZIP indgår samarbejde med InPost i Polen

2022, april: RE-ZIP får midler fra Vækstfonden