Ofte stillede spørgsmål

Privat personer

RETURNERING AF TOM RE-ZIP

Hvordan returnerer jeg min RE-ZIP?
guide med billeder, der beskriver, hvordan RE-ZIP returneres

OBS: Hvis det ikke er muligt at scanne, så tag et billede af QR-koden, inden du afleverer RE-ZIP emballagen. Send billedet og information om hvor emballagen er købt til [email protected]

Bemærk:

Ved returnering i daobutikker skal personalet scanne QR koden med deres dao-scanner, hvorefter RE-ZIP emballagen placeres sammen med de andre dao returpakker.

Hvor er nærmeste returpunkt?

Når du skal returnere din RE-ZIP emballage kan du via kort-funktionen i RE-ZIP appen blive henvist til nærmeste returpunkt.

Et returpunkt vil oftest være en dao pakkeshop. Hvis du ikke kan finde et returpunkt nær dig, så kontakt os endelig. Vores e-mail står nederst på denne side.

Kan jeg kun scanne koden på emballagen ved returpunktet?

Ja, du kan først scanne koden på emballagen når du står ved returpunktet og er klar til at sende den afsted. Det er således det sidste du skal gøre, inden du sender den retur til os.

Bemærk, at personalet ved dao også skal scanne QR-koden på emballagen, når de tager imod RE-ZIP emballage (det er aldrig den gamle fragtlabel, der skal scannes) 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan scanne koden på emballagen?

Der kan være forskellige grunde til, at scanneren ikke fungerer:

Appen lukker ned, når du prøver at scanne: Slet og geninstaller appen. Hvis det ikke virker, så kontakt os. 

Hvis du kan scanne, men får en fejlmeddelse, når du scanner: Tag et billede af QR-koden på RE-ZIP mærket, og send det, og oplysninger om hvor emballagen er købt, til os. Vores e-mail adresse står nederst på siden. 

Hvis dette fortsat ikke fungerer, kontakt da RE-ZIP og vi hjælper dig med at finde en løsning.

Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet henvist til et returpunkt, der ikke er der?

Hvis RE-ZIP appen viser et returpunkt, som ved fremmøde ikke er der, grunder dette i nedlæggelse af returpunktet, og du må da meget gerne kontakte RE-ZIP så vi kan få det fjernet fra kortet. Tak! Vi henviser da til at prøve et af de andre nærliggende returpunkter på kortet. 

Hvis du ikke kan finde et returpunkt i nærheden af dig, så skriv til os. E-mail adressen findes nederst på siden. 

Hvad gør jeg, når jeg får beskeden ‘You are not at the Drop Point’, når jeg vil scanne?

Der kan være forskellige årsager til, at du får den besked. 

Først og fremmest, så skal du være ved et returpunkt for at du kan scanne. Derfor kan du ikke åbne scanneren f.eks. ude foran butikken eller derhjemme. 

Hvis du er ved returpunktet, og du stadig får beskeden, kan du tjekke følgende: 

  1. Tjek at din telefons GPS er sat til, og sat til vise ‘præcis lokation’. 
  2. Tryk på ‘vis rute’ ikonet ved siden af navnet på nærmeste returpunkt, i bunden af side. Det kan være, at du blot skal stå lidt anderledes, for at kunne scanne. 

Hvis ovenstående ikke hjælper dig, så tag et billede af QR koden inden du returnerer. Send billedet og information om, hvor du har købt emballagen til os. Vi vil også gerne vide hvilket returpunkt, du har været ved.  E-mailen står nederst på denne side. 

RETURNERING OG OMBYTNING TIL WEBSHOP

Hvad gør jeg hvis mit produkt skal returneres til webshoppen?

Såfremt du ønsker at returnere det pågældende produkt du har købt og modtaget, skal du blot pakke produktet ind i RE-ZIP emballagen og følge webshoppens anvisninger om returnering. Emballagen skal ikke scannes i RE-ZIP appen når du returnerer produkter til webshoppen – den skal blot sendes afsted i nærmeste pakkeshop eller postkasse.  

VIGTIGT: Husk at bruge den returlabel du har fået af webshoppen. Den lille RE-ZIP label, der sidder på emballagen skal foldes ind, således at pakken ikke ender hos os, men i stedet hos den webshop, hvor du ønsker at returnere.

Hvad gør jeg hvis mit produkt skal ombyttes?

Såfremt du ønsker at ombytte det pågældende produkt eller flere produkter, skal du blot pakke produkterne ind i RE-ZIP emballagen og følge webshoppens anvisninger vedrørende ombytning. Emballagen skal ikke scannes i RE-ZIP appen når du returnerer produkter til webshoppen – den skal blot sendes afsted i nærmeste pakkeshop eller postkasse.  

VIGTIGT: Husk at folde den label, der sidder på emballagen ind, således at pakken ikke ender hos os, men i stedet hos den webshop, hvor du ønsker at bytte dit produkt.

Om RE-ZIP

Hvad er RE-ZIP?

RE-ZIP laver bæredygtige og genbrugelige emballager, der kan bruges op til 10-30 gange, afhængigt af emballagetypen. Emballagerne er et tilvalg, du som kunde får i indkøbskurven, så du har muligheden for at være med til at nedbringe forbruget af engangsemballager i e-handlen.

Hvorfor vælge RE-ZIP?

Du er med til at bidrage til en grønne omstilling. Samtidigt vil du modtage en rabatkode til den webshop, du har handlet hos. Selvom RE-ZIP emballagen koster dig en smule ekstra, vil du altid modtage en gevinst i form af en rabatkode til den pågældende webshop.

Se det som et TAK for at tænke på miljøet!

Hvordan fungerer RE-ZIP?

RE-ZIP kan sammenlignes med det danske pantsystem på flasker. Du køber en flaske, returnerer flasken efter brug, så den kan anvendes igen, og modtager efterfølgende x-antal kroner.

Vores løsning fungerer således, at du kan tilvælge RE-ZIP emballage når du onlineshopper. Du returnerer emballagen, så den kan anvendes igen, og modtager efterfølgende en rabatkode til den pågældende webshop, som du frit kan bruge næste gang du handler hos dem.

Returnér din RE-ZIP emballage ved et af vores returpunkter, som du finder i RE-ZIP appen. Så snart du er fremme, scannes QR-koden på emballagen i RE-ZIP appen, og du modtager herved din rabatkode til webshoppen. Returnering af emballagen er gratis for dig! 

Produktet og emballage

Hvor kan jeg tilkøbe en RE-ZIP emballage?

Du kan tilkøbe en RE-ZIP emballage hos vores samarbejdspartnere, der udbyder det på deres webshop. Så hold øje med din indkøbskurv, der hvor du handler. Alle vores samarbejdspartnere tilbyder løsningen i indkøbskurven.

Tilbyder din yndlingswebshop ikke RE-ZIP emballage, så giv dem da lige et heads-up!

Hvad gør jeg såfremt emballagen er defekt?

Du sender den blot tilbage til os, ved at følge den normale procedure for returnering (se evt. hvordan under spørgsmålet ‘Hvordan returnerer jeg min RE-ZIP?’). Når den kommer retur til os, finder vi en innovativ måde at pensionere emballagen på. Den har helt sikkert udtjent sin pligt som emballage samt sparet miljøet for en masse CO2!

Hvordan foldes RE-ZIP emballagen?

Anvisninger til at folde emballagen er anvist på emballagen. Har du først gjort det en gang, så har du teknikken.

Husk, at du ikke kan sende pakkefyld med tilbage. 

Du kan også vores korte video, ved at klikke på linket nedenfor. 

Hvordan sikrer I kvaliteten på emballagen?

Hver emballage kvalitetssikres og rengøres, når den kommer retur. Hensigten er at bruge emballagen 10-30 gange (afhængig af typen), men den bliver kasseret, hvis standen ikke tillader genbrug.

Hvor mange gange kan en RE-ZIP emballage bruges?

RE-ZIP papkasser og pap-poser er testet til at kunne bruges op til 10 gange. Allerede 1. gang en pose eller kasse cirkuleres har den en positiv effekt.  RE-ZIP Premium poser er testet til at kunne bruges op til 30 gange, men da den kræver flere ressourcer at producere, anbefaler vi at man bruger RE-ZIP standard poser og kasser.

Se mere på vores Miljø side

Rabatkode / Voucher

Hvornår modtager jeg min belønning?

Som belønning for at returnere RE-ZIP emballagen modtager du en rabatkode. Den kommer  i RE-ZIP appen, under ‘Rewards’, så snart du har scannet emballagen på din smartphone. Emballagen scannes i RE-ZIP appen når du står ved returpunktet og er klar til at sende emballagen afsted. 

Hvor kan min rabatkode anvendes?

Din rabatkode kan kun anvendes hos den webshop, hvor du har købt dit produkt.

Hvor længe gælder min rabatkode?

Dette er helt op til webshoppens anvisninger. Alle instruktioner og vilkår vil fremgå på webshoppens hjemmeside. 

Hvad gør jeg hvis min rabatkode ikke fungerer på forretningens hjemmeside?

Rabatkoden er udstedt af webshoppen selv, så hvis du oplever problemer med den, er det webshoppen, der bedst kan hjælpe dig videre.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan se min rabatkode?

Hvis du ikke kan se din rabatkode i RE-ZIP appen under menupunktet “Rewards”, kan du prøve at lukke appen ned. Hvis du herefter fortsat ikke kan se din rabatkode, kan du kontakte RE-ZIP og vi hjælper dig med at få tildelt en rabatkode.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?